Kvantitativ/kvalitativ empiri

(I dette indlæg refererer vi til casen i det foregående indlæg.) 
Hvilke fordelagtige konsekvenser har undersøgelsen? 
Målet for undersøgelsen: Med casen har vi oplevet at der er mange forskellige holdninger til, hvordan man vil handle på situationer, hvor børn selvstimulerer og hvordan man griber situationerne an. Vi frygter at det, at der er flere forskellige tilgange, kan have negative konsekvenser for barnet. Vi håber med spørgeskemaet, at det vil være med til at sætte gang i refleksioner, overvejelser og gode diskussioner, for at få lavet handleplaner for lignende situationer 
Da vi har valgt at have fokus på pædagogernes holdninger og handlemåder ift. casen giver det mening at vælge at bruge den kvalitative metode, derfor har vi valgt ikke at bruge den kvantitative metode.  
Med den kvalitative metode har vi mulighed for at spørge: barnet, forældrene og personalet. 
Vi vælger ikke at interviewe barnet, da vi ikke mener det er etisk forsvarligt, for os at gøre, da den fornødne faglighed ikke er en del af vores faglighed. Da vi ikke ved, hvad der ligger til grund for barnets handlinger, frygter vi at vi kan åbne op for problematikker, der kan ligge uden for vores faglighed. 
Vi vælger i stedet at interviewe pædagogerne, da vi tænker, at pædagog/forældre -samarbejdet er vigtigt, da pædagogerne har den fornødne relation til forældre, som gør at de kan tale om et måske tabubelagt emne, som ville være svært at få en konstruktiv samtale om, som udefrakommende. 
Pædagogerne har derudover også en professionel funderet etik, som man ikke kan forvente at forældrene har. Vi kan med andre ord ikke forudsige, hvordan forældrene vil reagere på at få at vide, at barnet selvstimulerer. Vi forventer af det pædagogisk personale, at der f.eks. ikke sker en fordømmelse eller at de får barnet til at føle sig forkert. 
Ved at vælge den kvalitative undersøgelse får vi data på hvad det pædagogiskes personales meninger om emnet er og understøtter den føromtalte refleksion, dermed tager vi Brinkmanns tanker om ikke at efterlade de adspurgte dårligere stillede end før, da de får mulighed for at komme frem til en handleplan, som vil være til gavn for børn. 
Lavet af Anne Mette, Carsten, Thomas Hjort og Casper 

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Pædagogisk metode

Spejling   Spejling er en  terapeutisk  metode ,  der er udviklet af psykolog  Lars Rasborg . M etode n er  tiltænkt svigtede børn, hvor andre metoder ikke virker. Det har siden vist sig ,  at metoden er god til alle børn. Rasborg blev ,  efter at have arbejdet i en  børnehave,  nysgerrig på ,  hvorfor andre type r af adfærdsregulerende metoder  ikke virkede på nogle børn.   Hvad er spejling?   1 . En spejling er en beskrivelse af, hvad barnet måske tænker og føler, og af, hvordan det måske kan forstås. En spejling indeholder ikke noget om, hvad den voksne tænker, føler eller gerne vil have barnet til at gøre.   2 . Spejlingen er en formodning: ” Måske tænker du… ” , for vi kan hverken se tanker og følelser eller se, hvordan de kan forstås.   3 . Spejlingen er et udsagn, aldrig et spørgsmål. Derved kræver den ikke et svar af barnet.    4 . Barnet kan gøre, hvad det vil med spejlingen: lytt...
Læs mere

Det påagtede og det upåagtede

Kerneopgaven på mit praktiksted beskrevet med deres egne ord: Kerneopgaven i vores botilbud er at støtte den enkelte borger til at mestre eget liv i det omfang det er muligt, ved at møde den enkelte borger hvor de er. På mit praktiksted er borgerne ret godt selvkørende og klarer de fleste ting i den normale hverdag uden ret meget hjælp, så de påagtede aktiviteter er ting som at tage på arbejde, tage til fritidsaktiviter som svømning og ridning og arbejdet med handleplaner for de enkelte borgere. De upåagtede aktiviteter er dem der sker om eftermiddagen efter borgerne er kommet hjem fra arbejde på forskellige aktivitetstilbud. Jeg synes at, på et sted som mit praktiksted, at det er i de upåagtede aktiviteter, at det spændende pædagogiske arbejde ligger. Nogle af det jeg oplever, at de især har brug for hjælp til er, konflikter med hinanden. Pædagogerne hjælper dem med blandt andet, at spørge dem hvad de tror der er sket og hvordan de kan løse situationen med den anden pa...
Læs mere

Debat oplæg til mandag 5. januar

Med dagens undervisning i baghovedet er jeg kommet til at tænke på en ikke ret gammel sag fra praksis. En dreng på knap 3 år fortæller i dagplejen, at hans mor og far slår ham og hinanden. Drengen har ikke tidligere sagt noget af samme slags og har ikke umiddelbart blå mærker eller lign. som kan underbygge hans påstand. Drengen er en “vild” dreng, som til tider leger vilde lege og det pædagogiske personale ved, at legene hjemme med mor og far også kan være vilde. Drengens primære pædagogiske kontakt vælger, at lave en underretning på baggrund af drengens udtale. Dette skaber vrede hos forældrene, som taler med store ord overfor personalet, men vælger dog at drengen skal forblive i dagplejen indtil børnehave start. Min tanker går på hvor hurtig man skal lave en underretning? Skal man altid handle udfra børns udtalelser, eller skal man se tiden lidt an for at undersøge det lidt nærmere? Jeg glæder mig til at høre jeres kloge tanker om dette:)
Læs mere