Pædagogisk metode

Spejling 

Spejling er en terapeutisk metode, der er udviklet af psykolog Lars Rasborg. Metoden er tiltænkt svigtede børn, hvor andre metoder ikke virker. Det har siden vist sig, at metoden er god til alle børn. Rasborg blev, efter at have arbejdet i en børnehave, nysgerrig på, hvorfor andre typer af adfærdsregulerende metoder ikke virkede på nogle børn. 
Hvad er spejling? 1. En spejling er en beskrivelse af, hvad barnet måske tænker og føler, og af, hvordan det måske kan forstås. En spejling indeholder ikke noget om, hvad den voksne tænker, føler eller gerne vil have barnet til at gøre. 2. Spejlingen er en formodning: ”Måske tænker du…”, for vi kan hverken se tanker og følelser eller se, hvordan de kan forstås. 3. Spejlingen er et udsagn, aldrig et spørgsmål. Derved kræver den ikke et svar af barnet.  4. Barnet kan gøre, hvad det vil med spejlingen: lytte til den, holde sig for ørerne, lave lyde, kommentere m.m. 
Spejling kan deles op i simpel og beriget spejling. Simpel spejling er der hvor man som den professionelle part spejler den anden part med dennes egne ord uden tolkning. Som professionel har man en vis magt, da man spejler det, som man umiddelbart tillægger betydning. Ved beriget spejling bruger man andre ord og vendinger, for at komme tættere på (eller forklare) den andens budskab. Her tolker og bearbejder man de ord, der er blevet sagt. Samtidig aflæser man på den andens reaktion, om man har tolket rigtigt og forsøger igen, hvis man har ”gættet” forkert.  Hvad er jeg-støtte? 1. Jeg-støtte består i sin grundform i skridt for skridt at guide barnet gennem handlingsforløb ved at være tæt på barnet og give det små, enkle anvisninger uden forklaringer.  2. Anvisningerne bør indeholde så små krav, at det må forventes, at barnet kan indfri dem.  3. Den voksne tager ansvar for, at det går godt, og giver, hvis det alligevel ikke går godt, en ny og bedre støtte.  4. Varianter af jeg-støtte kan være at sænke kravene til barnet, hjælpe det mere og at gøre situationen mere overskuelig. 
Jeg-støtten kan bruges efter spejlingen, hvis barnet har brug for yderligere hjælp til at komme videre. Via guidning kan man hjælpe det videre og vise, at man kan rumme de følelser, barnet har.   

Direkte og indirekte spejling Fra praksis har vi erfaring med begreberne direkte og indirekte spejling. Direkte spejling er hvor den voksne spejler barnet og er overordnet det samme som simpel og beriget spejling. Indirekte spejling er hvor to voksne overfor hinanden forsøger, at spejle de følelser barnet kunne have, ved at lægge det over på dem selv. Et eksempel på dette kunne være: ”kender du det med, at man kan blive så gal, at man ikke kan lade være med at græde og slå”. Indirekte spejling kan benyttes af både det pædagogiske personale, af forældre og i et samarbejde mellem disse. Der hvor indirekte spejling kan være godt at benytte, er når et barn er svært at nå ind til, enten på grund af vrede, indelukkethed eller voldsom gråd. En anden vinkel på denne type spejling er, at barnet lærer, at det ikke er alene om at have visse følelser og reaktioner og at det også er noget de voksne kender til. 

Hvad er holding?  Holding er også en metode den professionelle kan anvende, hvis andre metoder ikke virker. Det kortsigtede mål med holding er at skabe kontakt til et barn, der generelt undviger nærkontakt. Det langsigtede mål er, at hjælpe barnet til en tryg tilknytning til de nærmeste voksne. Holding- begrebet kommer fra den britiske læge og psykoanalytiker Winnicott (1896-1971).  Han kiggede på kontakten mellem mor og spædbarn, hvor moderen holder på barnet, og når barnet er uroligt og kan tænkes at føle, at det er ’ved at falde fra hinanden’ eller ’gå i opløsning’, så samler hun det med sin ’holden om det’. Barnet mærker den voksnes ro og kropsignaler, og ved spejlingen her, finder barnet ro. Metoden er god til dem som har oplevet tilknytningsforstyrrelser, og derfor ikke har tiltro til nærkontakt med andre (herunder bl.a. adoptivbørn). 
Kram og kropskontakt udløser hormonet Oxytocin, som skaber et bånd mellem mennesker. Dette er vigtigt at opbygge så tidligt som muligt. 
Udarbejdet af Thomas Hjort, Lone og Anne Mette 

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Det påagtede og det upåagtede

Kerneopgaven på mit praktiksted beskrevet med deres egne ord: Kerneopgaven i vores botilbud er at støtte den enkelte borger til at mestre eget liv i det omfang det er muligt, ved at møde den enkelte borger hvor de er. På mit praktiksted er borgerne ret godt selvkørende og klarer de fleste ting i den normale hverdag uden ret meget hjælp, så de påagtede aktiviteter er ting som at tage på arbejde, tage til fritidsaktiviter som svømning og ridning og arbejdet med handleplaner for de enkelte borgere. De upåagtede aktiviteter er dem der sker om eftermiddagen efter borgerne er kommet hjem fra arbejde på forskellige aktivitetstilbud. Jeg synes at, på et sted som mit praktiksted, at det er i de upåagtede aktiviteter, at det spændende pædagogiske arbejde ligger. Nogle af det jeg oplever, at de især har brug for hjælp til er, konflikter med hinanden. Pædagogerne hjælper dem med blandt andet, at spørge dem hvad de tror der er sket og hvordan de kan løse situationen med den anden pa...
Læs mere

Debat oplæg til mandag 5. januar

Med dagens undervisning i baghovedet er jeg kommet til at tænke på en ikke ret gammel sag fra praksis. En dreng på knap 3 år fortæller i dagplejen, at hans mor og far slår ham og hinanden. Drengen har ikke tidligere sagt noget af samme slags og har ikke umiddelbart blå mærker eller lign. som kan underbygge hans påstand. Drengen er en “vild” dreng, som til tider leger vilde lege og det pædagogiske personale ved, at legene hjemme med mor og far også kan være vilde. Drengens primære pædagogiske kontakt vælger, at lave en underretning på baggrund af drengens udtale. Dette skaber vrede hos forældrene, som taler med store ord overfor personalet, men vælger dog at drengen skal forblive i dagplejen indtil børnehave start. Min tanker går på hvor hurtig man skal lave en underretning? Skal man altid handle udfra børns udtalelser, eller skal man se tiden lidt an for at undersøge det lidt nærmere? Jeg glæder mig til at høre jeres kloge tanker om dette:)
Læs mere