Case - Etiske dilemmaer 
William på 4 går i børnehave. Det pædagogiske personale oplever til tider at William har problemer med de sociale interaktioner. Det virker som om at han tit går i sin egen verden og er svær at komme i kontakt med. William er ofte i en tilstand af low arousal og det pædagogiske personale er nødt til at “vække” ham før man kan komme i kontakt med ham. 
William er begyndt inden for de sidste par måneder at onanere. William gør det ikke kun når han er alene, han gør det stort set i alle situationer og sammenhænge i løbet af hans dagligdag i børnehaven. William gnubber sig op af genstande og han kan finde på at onanere når han sider ved det pædagogiske personale.  Det pædagogiske personale oplever især i situationerne hvor William onanere, at han er i sin helt egen verden og det ser ud som om, at han ikke onanere for at få opmærksomhed. Han har svært ved at udsætte sine behov. 

Williams adfærd i forhold til hans onani bringer det pædagogiske personale i en lang række etiske dilemmaer: 
Hvorfor er det at William har brug for at onanere i den grad, han gør det? Er det rent faktisk et råb fra William om at blive set og hørt af de andre børn i børnehaven? Skal det pædagogiske personale være mere opmærksomme på at fremhæve William i en positiv sammenhæng for at gøre ham mere attraktiv for de andre børn. Vi tænker ikke at hans onani og den tilstand han kommer i, gør ham særlig attraktiv for de andre børn. Hvis det er fordi han mangler stimuli, så kan man sætte pædagogiske aktiviteter i gang, som kunne stimulere hans sanser evt. massage eller et motorikforløb. 
Os som gruppe, kan være bange for at William ekskluderer sig selv fra de andre børns fællesskaber ved hans adfærd. Det er problematisk for det pædagogiske personale på den ene side at anerkende Williams lyst og følelser, og på den anden side bede ham om at stoppe det og vente til han kommer hjem, med fare for at gøre ham forkert - og kan man bede ham om at vente til han kommer hjem, hvis det er så stort et behov for ham? 
Der er en pædagogisk udfordring. Skal/kan man aflede eller forebygge?  Hvis man henviser til, at han kan gøre det et andet sted i børnehaven, kommer vi så til at opfordre ham til at ekskludere sig selv, eller vil det på længere sigt gavne hans deltagelse i fællesskabet? Det pædagogiske personale overvejer om det er hensigtsmæssigt for William at han onanerer i det offentlige rum i institutionen. William er ikke selv i stand til at se konsekvenserne af hans handlinger. Det pædagogiske personale overvejer, om der skal indkaldes til møde med Williams forældre hvor de vil informere dem om situationen, eller om en garderobesnak er nok til at starte med. Er det okay at tage den snak i garderoben, rent etisk? For hvis man indkalder til møde, kan snakken blive blæst op til et kæmpe problem. 

Lavet sammen med Anne Mette, Thomas Hjort, Casper, Nabila og Carsten

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Pædagogisk metode

Det påagtede og det upåagtede

Debat oplæg til mandag 5. januar