Lones blog

Case - Etiske dilemmaer   William på 4 går i børnehave. Det pædagogiske personale oplever til tider at William har problemer med de sociale interaktioner. Det virker som om at han tit går i sin egen verden og er svær at komme i kontakt med. William er ofte i en tilstand af low  ar o us a l  og det pædagogiske personale er nødt til at “vække” ham før man kan komme i kontakt med ham.   William er begyndt inden for de sidste par måneder at onanere. William gør det ikke kun når han er alene, han gør det stort set i alle situationer og sammenhænge i løbet af hans dagligdag i børnehaven. William gnubber sig op af genstande og han kan finde på at onanere når han sider ved det pædagogiske personale.  Det pædagogiske personale oplever især i situationerne hvor William onanere, at han er i sin helt egen verden og det ser ud som om, at han ikke onanere for at få opmærksomhed. Han har svært ved at udsætte sine behov.   Williams adfærd i forhold t...

4. Eksperiment   Som handlemuligheder vil vi blive bedre til at forudse de typiske konflikter og lave regler eller retningslinjer for leg evt. som aktiviteter sammen med børnene. Vi vil være konkrete overfor børnene og overfor hinanden i personalegruppen. Sætte struktur på dagen; hvem gør hvad. Sørge for at få talt sammen om hvad der er vigtig at nå og hvad der kan gemmes til evt. en anden dag. Vi synes det er vigtigt at inddrage børnene i de praktiske gøremål og på den måde gøre det til pædagogiske tiltag, hvor vi udvikler børnene s  ansvarsfølelse i forhold til fællesskabet og at ting ikke sker af sig selv; skraldet skal i den store skraldespand, borde skal tørres af, rulleborde skal dækkes osv. Det styrker deres oplevelse af sammenhæng. Derudover understøtter det arbejdet med de seks læreplanstemaer, som institutioner i Aarhus kommune er underlagt. Læreplanstemaerne er:   ...

3. Begrebsdannelse   Noget af det vi oplever, når bliver presset på tid og resurser, er at vi bliver mere diktatoriske (Spatel: Opdragelsesstile) og styrende (Ida Schwartz: De 4 magtformer). Vi går fra en autoritativ stil over til den autoritære stil i vores måde at være overfor børnene og kollegaer. Dette medfører at vi ikke får set det enkelte barn og dets “dagsform” og handlet derefter.  Vi har en tendens til at bruge mere direkte magt  i de  pædagogiske  processer, når vi har  færre   hænder, og  vi  uddelegerer  opgaver i  stedet for at  inddrage børnene  og   kollegaer ne.  I samarbejde med Anne Mette og Thomas Hjort

2. Eftertænksomhed (Kolbs  læringscyklus)   Vi oplever i vores praksis at der i perioder, af forskellige grunde, er mangel på personale. I den ideelle verden, hvor der ikke er pludselig sygdom, langtidssygemeldinger, kurser, møder, ferie, barnets første sygedag osv., er normeringen ofte på kanten til at være god nok.  Uforudset fravær som f.eks. sygemeldinger om morgenen oveni planlagt fravær med tilkaldte vikarer, gør at hverdagen kan være svær at få til at hænge sammen, da det ikke altid er til at finde yderligere vikarer til at dække ind for manglende personale.   Dette kan medføre en praksis hvor man ikke kommer i dybden med konflikter i børnegruppen, ikke “ser” de stille børn, ikke kan gå i dybden med pædagogiske aktiviteter, som kræver en nærværende voksen, f.eks. perler, sy, klippe/klistre, læse osv. En form for “overfladepædagogik “. Vi ser at nogle børn bliver tabt fordi der bare ikke er tid nok til at yde individuelle hensyn til det enkelte b...

1. Erfaring (Kolbs læringscyklus)   Dilemmaet for os består i,  at vi  synes vi skal være “mere” på gulvet og gå i dybden med pædagogikken, men er nødt til at få det bedste ud af de rammer og ressourcer vi har.  I en travl hverdag, står vi overfor en slags “overfladepædagogik”, hvor vi slukker “ildebrænde”, de stille børn bliver “overladt” til sig selv og de børn der har brug for ekstra omsorg bliver forsømt.  I samarbejde med Anne Mette og Thomas Hjort

Spejling   Spejling er en  terapeutisk  metode ,  der er udviklet af psykolog  Lars Rasborg . M etode n er  tiltænkt svigtede børn, hvor andre metoder ikke virker. Det har siden vist sig ,  at metoden er god til alle børn. Rasborg blev ,  efter at have arbejdet i en  børnehave,  nysgerrig på ,  hvorfor andre type r af adfærdsregulerende metoder  ikke virkede på nogle børn.   Hvad er spejling?   1 . En spejling er en beskrivelse af, hvad barnet måske tænker og føler, og af, hvordan det måske kan forstås. En spejling indeholder ikke noget om, hvad den voksne tænker, føler eller gerne vil have barnet til at gøre.   2 . Spejlingen er en formodning: ” Måske tænker du… ” , for vi kan hverken se tanker og følelser eller se, hvordan de kan forstås.   3 . Spejlingen er et udsagn, aldrig et spørgsmål. Derved kræver den ikke et svar af barnet.    4 . Barnet kan gøre, hvad det vil med spejlingen: lytt...