Debat oplæg til mandag 5. januar
Med dagens undervisning i baghovedet er jeg kommet til at tænke på en ikke ret gammel sag fra praksis. En dreng på knap 3 år fortæller i dagplejen, at hans mor og far slår ham og hinanden. Drengen har ikke tidligere sagt noget af samme slags og har ikke umiddelbart blå mærker eller lign. som kan underbygge hans påstand. Drengen er en “vild” dreng, som til tider leger vilde lege og det pædagogiske personale ved, at legene hjemme med mor og far også kan være vilde. Drengens primære pædagogiske kontakt vælger, at lave en underretning på baggrund af drengens udtale. Dette skaber vrede hos forældrene, som taler med store ord overfor personalet, men vælger dog at drengen skal forblive i dagplejen indtil børnehave start. Min tanker går på hvor hurtig man skal lave en underretning? Skal man altid handle udfra børns udtalelser, eller skal man se tiden lidt an for at undersøge det lidt nærmere? Jeg glæder mig til at høre jeres kloge tanker om dette:)